Historie
Historie
Lidt lokalhistorie
Første del af området Dyndmosegaard blev udstykket i 1958 af Vekselerer E. Rahbeck – dengang hed kommunen Vejby-Tibirke.
Grundene blev solgt i beplantet stand for kr. l,25, 1,50 eller 1,75 pr. kvadrat alen således at en grund på 1304m2 kom at koste kr. 4.965,- med en udbetaling på kr. 501,-.
Af salgsprospektet fra dengang fremgår det at Vejby-håndværkere ud mod Raagelejevej havde opført et demonstrationshus med alle de tekniske finesser, man kunne tænke sig. Der kom regelmæssigt bager, slagter og mælkemand m.m. på Dyndmosegaard og man var i øvrigt ved at opføre en købmand på udstykningsområdet.
Vi har vi en strandret på et strandareal på 6.680m2 , og en længde på ca. 440 meter, beliggende for enden af Markvænget og ca. 400 meter mod vest.
![](https://usercontent.one/wp/www.dyndmosegaard.dk/wp-content/uploads/2019/02/2017-05-03.jpg)
Grundejerforeningen har i dag 237 medlemmer og derudover har 7 parceller frivilligt tilmeldt sig foreningens vejfond der har til formål at vedligeholde vores private veje.
I Dyndmosegaard kan du nyde en gåtur langs Højbro Å. Der går stier ned til åen hhv. hvor Ved Skellet og Højbro Åvej mødes og hvor Egemarken og Højbro Åvej mødes.
![](https://usercontent.one/wp/www.dyndmosegaard.dk/wp-content/uploads/2019/02/408_310335-e1552116496673.jpg)
En stor værdi for vores område er Heather Hill’s pragtfulde bakker, der på alle årstider er lige dejlige. Oplev en solnedgang en sommeraften ved Heather Hill – det vil du aldrig glemme. Heather Hill var oprindelig ejet af den engelske forretningsmand Joseph Vincent og hans danskfødte hustru. I 1910 byggede de en gulkalket patriciervilla ud mod havet som sommerbolig. Under anden verdenskrig blev villaen vandalisereret af nazisterne, og stod efterfølgende ubeboet og forfaldt. I 1958 blev Heather Hill solgt til Vejby-Tibirke Kommune, og i 1959 blev den nu forfaldne ville revet ned. I 1960 blev bakkerne fredet og udlagt som offentligt område.
![](https://usercontent.one/wp/www.dyndmosegaard.dk/wp-content/uploads/2019/03/20-Vejby-950.jpg)
Og netop der hvor Heather Hill munder ud i stranden, lå i middelalderen en lille havn, hvor bl.a. sten til kirkerne i Vejby og Valby blev bragt i land. De to kirker er bygget i begyndelsen af 1100- tallet, og det formodes at Lund Domkirke og Dalby Kirke har inspireret til byggestilen.
![](https://usercontent.one/wp/www.dyndmosegaard.dk/wp-content/uploads/2019/03/vejby.jpg)
Vejby stationsbygning er tegnet af arkitekt i Carl Lundquist i 1923. Tog-forbindelsen Helsinge – Tisvilde åbnede 18. juli 1924.