Ny affaldsordning
Gribskov Kommune har orienteret om, at tiden nærmer sig, hvor den nye affaldssortering skal udrulles:
De nye beholdere bliver leveret hos os i november og december 2025.
Den nye affaldssortering starter 1. januar 2026
Kommunen vil hente de gamle beholdere i januar 2026.
Sommerhuse (både helårs og fritid) får 2 affaldsbeholdere på hver 240 l på 2 hjul i stedet for en sæk.
Begge beholdere er opdelt i 2 rum, og hver beholder fylder (B)60 x (D)75 x (H)110.
I den ene beholder skal der madaffald i det mindste rum og restaffald i det største rum.
I den anden beholder, der har lige store rum, er det ene til plast (både blød og hård), metalaffald og mad- og drikkekartoner, mens det andet rum er til papir og småt pap.
Glas (flasker, syltetøjsglas, etc.) skal som hidtil afleveres i de glaskuber, der står fordelt i kommunen. Farligt affald, tekstilaffald og øvrigt affald skal afleveres på genbrugspladsen som hidtil.
Ønsker man at bygge en renovationsskjuler til de nye beholdere, er målene til 2 almindelige beholdere på 240 l anført på tegningen, som kan hentes her. Højden er 110 cm.

Placering af affaldscontainere og evt. renovationsskjulere:
Containere og renovationsskjulere skal placeres på de enkelte matrikler inde på grunden og ikke i rabatterne.
Se også:
Pjecen Ny Affaldsordning i Gribskov Kommune.
Hentes her.
Perfect Waste
Perfect Waste er en app, der gør din affaldshåndtering og sortering lettere.
Appen tilbyder mange funktioner ud over sortering, som kan være nyttige i din dagligdag. Med appen kan du blandt andet:
Modtage beskeder om kommende tømninger
Se alle dine tømmedatoer
Modtage driftsinformation der vedrører din adresse
Scanne dit affald og få vejledning til sortering på genbrugspladsen
Se åbningstider på genbrugspladserne
Hent den i din app store.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Dyndmosegaard Grundejerforening
